Hvis du bliver forsinket med din bachelor- eller kandidatuddannelse

Din SU stopper automatisk ved det sluttidspunkt, der er registreret på minSU. Hvis du bliver forsinket, og har flere SU-klip tilbage, skal du ændre sluttidspunktet på minSU. Du kan tidligst få SU igen fra den måned, hvor du ændrer sluttidspunktet.

Du skal gøre det på minSU under: Ret din SU og Forlæng uddannelsen.

Er du blevet forsinket på grund af sygdom eller særlige forhold, kan du muligvis søge om ekstra SU-klip. Du kan læse mere på su.dk.