SPS
SU-kontoret på Aalborg Universitet administrerer, ud over SU, også SPS (Specialpædagogisk Støtte).
Hvis du har en funktionsnedsættelse i form af et fysisk handicap, en psykisk lidelse eller er ordblind, har du mulighed for at søge om forskellige hjælpemidler eller en støtteperson. Du kan læse mere om betingelserne for SPS, hvilke støttemuligheder der er, og om hvordan du søger i menuen ved siden af.
Vær opmærksom på, at studieformen på Aalborg Universitet i høj grad lægger op til gruppearbejde. En gruppe er typisk på 4-6 studerende, som på hvert semester løser et større projekt. Grupperne danner de studerende selv ud fra deres faglige interesser og temarammen på det pågældende semester. Det er ikke et krav, at du skal lave projektarbejdet i grupper gennem hele dit studium, men studieformen på AAU lægger i høj grad op til det. Læs mere om studieformen på AAU her.
Er du i tvivl om, hvordan dine muligheder er for at gennemføre din uddannelse, eller har du spørgsmål til studieformen, kan du kontakte Studievejledningen. Karrierecentret kan hjælpe dig med spørgsmål omkring dine muligheder på arbejdsmarkedet.
Til orientering har SU-kontoret tavshedspligt, og det vil ikke fremgå af dit eksamensbevis, at du har modtaget SPS.
